Askens Blomst

Et mørkt udbrud, som en blomst født af ildens rand, strækker sine takkede kronblade ud i rummet. Penselstrøgene er tykke og levende, som fjer eller flammer, der fanger en bevægelse frosset i tid. Den sorte kerne synes at brænde indad, mens den røde baggrund hvisker om glød, jord og efterdønningerne af noget voldsomt og skønt. Som et ekko af en eksplosion eller en natlig sols opstandelse, holder billedet både skygge og lys i et spændt favntag – et øjeblik mellem undergang og skabelse.